Styrk dine medarbejdere

Styrk dine medarbejdere
Undersøgelser viser (PWC pulsmåling 2016), at digitalisering fører til vækst og udvikling i alle typer virksomheder. Mange små og mellemstore virksomheder (SMV) i Region Sjælland, udtaler dog at de har svært ved at finde kompetent arbejdskraft, og at de ikke satser på digitalisering.

Digitale veje til vækst har til formål, at gøre vejen til digitalt kompetenceløft af medarbejdere kortere.
Projektet giver dig mulighed for, at efteruddanne dine medarbejdere og styrke deres digitale kompetencer. Når jeres digitale kompetencer styrkes, kan det digitale vækstpotentiale udnyttes.

Projektet tilbyder kompetenceløft af dine medarbejdere, inden for digitalisering og automatisering. Vi ved, at det som virksomhed kan være svært, selv at finde frem til, hvordan et digitalt kompetenceløft kan se ud og derfor følger vores proceskonsulent jer fra start til slut i forløbet. Proceskonsulenten sikrer en god dialog samt at kompetenceplanen er tilpasset din virksomhed. Selve kompetenceaktiviteterne varetages af kvalificerede undervisere fra erhvervsskoler, akademi og universiteter. På den måde sikrer vi, at aktiviteterne er både relevante for virksomheden og tilpasset jeres medarbejderes udgangspunkt.

Virksomheders behov er forskellige og digitale behov varierer. Derfor tager projektet, udgangspunkt i din virksomhed og dine medarbejdere. Vi starter med, at afdække jeres behov og derefter tilbyder vi det kompetenceløft, din virksomhed har behov for. Du kan læse mere om forløbet her eller i informationsarket.

Kan min virksomhed deltage ?

Din virksomhed skal være lille eller mellemstor – en såkaldt SMV og være beliggende i Region Sjælland.
Din virksomhed skal  være en del af, eller primært afsætte til, fødevare-, bygge- og anlægs-, transport- og logistikbranchen eller brancher inden for bio- og cirkulærøkonomi. Ikke mindst, skal I have lyst til at afsætte tid til, at jeres medarbejdere kan udvikle deres digitale kompetencer. Er du i tvivl, om din virksomhed kvalificerer sig, kan du læse mere her, eller kontakte os på kompetence@digitalvaekst.dk.

JA TAK, jeg vil gerne kontaktes

Tak! Du bliver kontaktet snart.